bold.dk

Forretningsbetingelser

name
bold.dk
Fodbold Danmark
fuld skærm

Om produktet

Generelle forretningsbetingelser

Specifikationerne beskrevet på denne side tager udgangspunkt i Danske Mediers standarder. De skal ses som guidelines og bold.dk kan derfor ikke garantere, at bannere lavet inden for Danske Mediers guidelines vil kunne afvikles på bold.dk. Retningslinjerne skal således ikke ses som absolutte, og bold.dk kan til enhver tid afvise materiale eller kræve det ændret til at matche bold.dk’s ‘look and feel’. bold.dk forbeholder sig retten til at afvise en hver form for materiale, der udgiver sig for være eller let kan forveksles med redaktionelt indhold på bold.dk.

bold .dk påtager sig ikke ansvar for fejl i materiale, leveringstid mm., som følger annoncørens retningslinjer og angivelser i forbindelse med ordrens afgivelse. bold.dk påtager sig heller ikke ansvaret for bureaufejl, og anser dette som et mellemværende direkte i mellem annoncør og bureau.

Såfremt bold.dk bærer ansvaret for fejl opstået i forbindelse med ordrens afholdelse på bold.dk's egne medier og plaforme (herunder også Ligabold.dk), så yder bold.dk kompensation, der dog højest kan beløbe sig til ordrens værdi. Såfremt fejlen opdages før en ordre er færdigleveret, ydes der kompensation for den del af ordren som på tidspunktet for fejlens opdagelse burde have været leveret. Opdages fejlen når ordren har leveret/burde have leveret 50%, kan der maksimalt ydes kompensation for 50% af ordrens værdi. 


Levering af materiale

Materiale/bannere sendes altid til: banner@bold.dk. Bannere/3.part tags skal leveres i god tid og minimum 3 arbejdsdage før kampagnestart. Er banneret ikke leveret til tiden kan bold.dk ikke garantere, at det virker til kampagnestart. I de tilsendte filer anbefales det, at man i videst muligt omfang undlader brugen af æ, ø, å eller mellemrum i filnavne og i url'en.

Leveres der bannere i HTML format anbefaler vi som udgangspunkt, at man leverer bannerne som tags. Leveres HTML-bannerne i zipfiler, er det et krav, at der sendes én zipfil pr format der afvikles. Det er ligeledes et krav, at bannerets dimensioner (fx 300x250) defineres i HTML-filen og at der indsættes et korrekt clickTag (læs Googles vejledning her). Ellers kan vi  hverken garantere korrekt levering af kampagnen, eller at vi kan tælle clicks på kampagnen. 


Materiale produceret af bold.dk

Alt annoncemateriale produceret eller på anden måde fremskaffet af bold.dk (ved brug af vores underleverandører, samarbejdspartnere osv.), er ophavsretsbeskyttet og kan udelukkende bruges på bold.dk. Ønskes materialet frigivet til brug i andre medier, kan en særskilt aftale om køb af det pågældende materiale efterfølgende indgås.